Close

To verdener

En grundsten i Jehovas vidners teologi er læreren om naturforskelle, der giver udsalg i læreren om to verdener. Den går helt tilbage til Russell selv, som udfolder den i det første bind i “Studier i skriften.” De to grundlæggende naturer der findes er den jordiske og den himmelske. For at forstå tænkningen er det vigtig at forstå, at disse to naturer er totalt alskilt. Det betyder, at et jordisk menneske ikke kan være et åndelig væsen [1] Studier i Skriften, bd 1, s.206 . De to naturer kan ikke sammenblandes [2] Studier i Skriften, db 1, s.208 .

Denne opsplitning får afgørende betydning for udformningen af både kristologien (lære om Kristus) og eskatologien (læren om de sidste tider; Her mere bestemt: Den nye verden), og det skal dette indlæg handle om.

To verdener og synet på Jesus

Når de to naturer er totalt adskilt, betyder det, at Jesus ikke kan være både åndelig og menneskelig på samme tid. Det betyder, at Russell udviklede en kristologi i tre faser: Før han var menneske, mens har var menneske og efter hans opstandelse.

Før han blev menneske, var Jesus af “åndelig natur”.  Det samme gælder for ham efter hans opstandelse. Som åndevæsen er man udødelig. Udødelig definerer Russell som “en tilstand, hvori man ikke kan dø”, til forskel for dødelig, hvor døden er en mulighed. Da Jesus blev menneske blev han fuldkomment menneske, og havde ikke på det tidspunkt åndelig natur. Overgangen fra en tilstand til en anden benævner Russell naturforvandling. Den første forvandling skete da Jesus blev menneske, og den anden skete, da han opstod.

 

To verdener og synet på evigheden

Den todeling af virkeligheden, i en åndelig og en fysisk, får grundlæggende betydning for Russells forståelse af fremtiden. På samme måde som der nu findes en fysisk og en åndelig verden der er adskilt vil der også gøre det i evigheden. Når de to naturtyper ikke kan blandes bliver evigheden også todelt.

Det er en lille gruppe, der skal være i den åndelige verden sammen med Gud og Jesus, og det er den store gruppe der skal være på den nyskabte jord. Den jordiske gruppe vil vedblive med at være jordiske. Den jordiske gruppe vil være begrænset i forståelsen af de himmelske ting, og vil derfor ikke stræbe efter dem. [3] Se dette indlæg for uddybning .

To verdener – en nøgle til at forstå Bibelen

Siden Russell har denne todeling af virkeligheden været fundamental for Jehovas vidner. Som nævnt får den udslag i todelingen af evigheden, men den får også det udslag, at det nye testamente primært er rettet til dem, der skal være i himlen. Størstedelen af de teologiske begreber der handler om frelse  – fx nåde, frelse, Guds barn, modtage Ånden, menighed, er begreber, der beskriver den gruppe der skal være i himlen. De er også steder, hvor dele af teksten læses om den gruppe der skal være i himlen, og dele af den læses om den gruppe, der skal være på jorden.

En konkret eksempel er forståelsen af Johannes Åbenring kapitel 7. [4] Det følgende er taget fra Åbenbaringen, det store klimaks er nær!  s.113ff Kapitlet falder i to dele. I første del hører Johannes om 144000 af Israels stammer, der bliver beseglet. I den anden del (7,9-17) ser vi en stor hvid skare. De 144000 er  i Jehovas vidners teologi en gruppe, som skal leve i himlen, og den store hvide skare er den gruppe, der skal leve på jorden. Russell selv bruge udtrykket “menigheden” om den gruppe, der skulle være i himlen.

En praktisk teologisk konsekvens af denne opdeling er, at det kun er de 14400 der tager del i nadveren. Der er nemlig forbeholdt menigheden, Guds børn. Oprindeligt var det også kun dem, der var menighedsledere, men det er man gået fra efterhånden som gruppen skrumper ind.

Noter

Noter
1 Studier i Skriften, bd 1, s.206
2 Studier i Skriften, db 1, s.208
3 Se dette indlæg for uddybning
4 Det følgende er taget fra Åbenbaringen, det store klimaks er nær!  s.113ff