Close
Bibeloversættelse Bibeloversaettelse Den store hvide skare

Bibeloversættelse – 2 måder at gøre det på

Jehovas vidner har lavet deres egen bibeloversættelse, som de kalder for “New World Translation”. Arbejdet blev igangsat af N.H. Knor og første del blev udgivet i 1950. I 2013 kom en revideret udgave. Sammenligner man de to, er udgaven fra 2013 mere flydende dansk. Den er også hos Paulus noget længere. Ef 1,3 har 18% flere ord i den nyeste end i forrige. Rom 3,21-31 har 13%. Rom 5,12-21 har 7%. For en tekst som Hebr 7 er det cirka 9%. Det modsatte billede ser ud til at gøre sig gældende for fortællende tekster; Således er Markus 1 cirka 6% kortere, og det samme gør sig gældende for Markus 2. Interessant er det, at Johannes Åbenbaring kun er vokset med 0,2%. Omvendt gælder for Daniels bog, at den er blevet 0,2% kortere.   Dynamisk eller bogstavlig bibeloversættelse? Når man oversætter et værk står man altid i valget mellem at følge teksten ord for ord eller at følge dens mening. Udfordringen med den første tilgang er, at der ikke er fuldstæning overlap mellem to sprog, og derfor kan man ikke bare gå ud fra at en ord-for-ord oversættelse gengiver tekstens mening bedst. En sammenligning af Matt 28,13 og 1 Thess 4,13 viser pointen; Begge steder tales der om at folk sover; Det første handler om at falde i søvn, det andet handler om at dø. Det er sammenhængen hvori ordet indgår, der bestemmer, hvilken betydning der er rigtig, og derfor kan en ensidig fokusering på ord-for-ord oversættelse skabe nogle forståelser, der er langt væk fra den oprindelige mening. Den modsatte tilgang kaldes for dynamisk. Her går man ikke efter den bogstavelige oversættelse, men vælger en oversættelse der fanger tekstens mening. Eksempel på forskellen Et enkelt eksempel på det får man, hvis man ser på tre danske bibeloversættelser af 1 Mos 4,25. På hebræisk står der ordret “Adam kendte igen sin hustru”. I den danske oversættelse fra 1931 hedder det “Adam kendte på ny sin hustru” I den danske oversættelse fra 1992 heddet det “Adam lå med sin kone” Bibelen på hverdagsdansk fra 1992 oversætter “Adam og Eva fik en søn mere” New World Translation fra 2017 (dansk) oversætte: “Adam var igen seksuelt sammen med sin hustru”. Hvilken oversættelse er rigtig? Meningsmæssigt er alle sådan set rigtige, men oversættelsen fra 1931 fanger noget mere af hvad der siges i teksten end de andre gør. Principper for Jehovas vidnes bibeloversættelse I tillægget til New World Translation eller Ny Verden-oversættelse, som den hedder på dansk, redegøres der for hvilke kriterier man har brugt for bibeloversættelsen: Den skal ære Guds navn ed at genindsætte det de steder i Bibelen, hvor det oprindeligt stod Den skal på en korrekt måde formide det budskab Gud oprindeligt inspirerede Gengive udtryk i grundteksten ordret når målsprogets ordforråd og struktur tillader det Gengive ord eller udtryk på en måde der formidler den rigtige mening, når en bogstavlig gengivelse vil forstyrre forståelsen Bruge et naturligt og letforståeligt sprog der indbyder til læsning De kriterier forsøger at balancere mellem en tekstnær og dynamisk oversættelse, med en forskydning mod det tekstnære.   To oversættelser på 40 år Dog får man en fornemmelse af, at der fra den første til den næste oversættelse sker en forskydning mod at få betydningen frem, frem for det ordrette. Det kan man se, hvis man sammenligner et par steder; Ef 1,3 i New World Translation I 1993  oversættes: “Velsignet være vor Herre Jesu Kristi Gud og Fader, for han har velsignet os med enhver åndelig velsignelse i det himmelske i samhørighed med Kristus” I 2018 oversættes: “Lad Gud blive lovprist, ham som er Gud og Far for vores Herre Jesus Kristus, fordi han har givet os del i store åndelige velsignelser i himlen sammen med Kristus” Her sker der en tillempning af sproget, så det i 2018 bliver mere mundret. Rom 4,1-8 I New World Translation I 1993 oversatte man på følgende måde: Når det forholder sig sådan, hvad skal vi da sige om Abraham, vor forfader efter kødet? Hvis for eksempel Abraham blev erklæret retfærdig som følge af gerninger, havde han grund til at rose sig; dog ikke over for Gud. For hvad siger skriftstedet? „Abraham troede på Jehova, og det blev tilregnet ham som retfærdighed.“  Men den der har gerninger får ikke lønnen tilregnet som en ufortjent godhed men som en skyldighed.  På den anden side får den der ikke har gerninger men tror på ham der erklærer den ugudelige retfærdig, sin tro tilregnet som retfærdighed.  På samme måde taler også David om lykke for det menneske som Gud tilregner retfærdighed uden gerninger:  „Lykkelige er de hvis lovløse gerninger er tilgivet og hvis synder er dækket;  lykkelig er den mand som Jehova slet ikke tilregner synd.“ I 2018 oversætters samme tekst på følgende måde: Når det forholder sig sådan, hvad kan vi så sige at Abraham, som vi nedstammer fra, opnåede? Hvis Abraham var blevet erklæret retfærdig på grund af gerninger, ville han have haft grund til at rose sig, men selvfølgelig ikke over for Gud. Men hvad siger skriftstedet? “Abraham troede på Jehova, og derfor blev han betragtet som retfærdig.”  Når en mand udfører nogle gerninger, får han ikke sin løn på grund af ufortjent godhed, men som en betaling man skylder ham. Det er anderledes med den der ikke udfører gerninger men har tro på Ham som erklærer den ugudelige retfærdig. Han bliver erklæret retfærdig på grund af sin tro.  David siger også at den mand som Gud regner for at være retfærdig uden hensyn til hans gerninger, er lykkelig:  “Lykkelige er de mennesker hvis lovløse gerninger er blevet tilgivet, og hvis synder er blevet dækket.  Lykkeligt er det menneske som Jehova ikke kræver til regnskab for det forkerte han har gjort.”   Det første man bemærker er, at teksten i 2018 er blevet 18% længere, idet den er gået fra at indeholde 135 ord til at indeholde 160 ord. Bag ved det ligger en mere fortolkende gengivelse.  Det kan for eksempel ses i den sidste sætning hvor ”  lykkelig er den mand som Jehova slet ikke tilregner synd” er blevet til “Lykkeligt er det menneske som Jehova ikke kræver til regnskab for det forkerte han har gjort.”.   Oversættelse og teologi Bibeloversættelse og teologi går hånd i hånd. Jeg skal her give tre eksempler på, hvordan teologi og oversættelse påvirker hinanden hos Jehovas vidner. Rom 13,1-2 I Den danske autoriserede oversættelse heder det: “Alle skal underordne sig under de myndigheder, som står over dem, for der findes ingen myndighed, som ikke er fra Gud, og de, som findes, er forordnet af Gud”. I NWT hedder det “Alle skal underordne sig de højere myndigheder, for der er ingen myndighed som ikke er fra Gud. De eksisterende myndigheder er anbragt i deres relative stillinger af Gud”. Baggrunden for denne oversættelse forklares med at tilføjelsen “I deres relative stillinger”, vil undgå det, som mange bibeloversættelser ellers giver udtryk for at “Gud aktivt indsætter verdens regeringsledere.” og i stedet understrege at Gud “tillader” disse ledere. [1]Se kommentaren til Rom 13:1 i Studiebibelens noter fra 2020 . Det må siges i høj grad at være en dynamisk tolkende oversættelse.   Hebr 1,8 Synet på Jesus skiller Jehovas vidner fra den klassiske kristne kirke, og det kommer også til udtryk i den måde, man oversætter på. Et klassisk eksempel på det er Joh 1,1, men den vil jeg behandle i et længere indlæg senere. Derfor vil vi her se på Hebr 1,8. Den danske oversættelse fra 92 siger; “men til Sønnen: Din trone, Gud, står til evig tid”. Her tiltales sønnen som “Gud”, og hans trone står fast til evig tid. Ser vi på NWT af samme sted så siger den: “Gud er din trone til evig tid” Teknisk set er begge oversættelser mulige. Her vælger Jehovas vidner den oversættelse der er længst væk fra en læsning, hvor Jesus tilkendes guddommelighed.   Ef 1,10 Det sidste eksempel på, hvordan teologi og bibeloversættelse påvirker hinanden er Ef 1,10. Den danske oversættelse fra 1992 har: “om den frelsesplan for tidernes fylde: at sammenfatte alt i Kristus, både det himmelske og det jordiske.”. I NWT oversættes “Han har truffet den beslutning at der, når de fastsatte tider er udløbet, skal være en administration der samler alt i Kristus, både det i himlen og det på jorden.” Umiddelbart ligner de to tekster hinanden. Men der er nogle få forskelle, som er teologisk begrundet. DO92 har “frelsesplan”, hvor NWT har “administration”.  Bag ved oversættelsen “administration” ligger der en grundlæggende teologisk fortælling, om teokratiet. Guds rige er et teokrati, som skal regere jorden. Det teokrati skal have sæde i himlen, og derfor forstås “Det i himlen” her som en reference til netop det teokrati.   Åb 5,10 På eller over? Johannes Åbenbaring fylder en del i Jehovas vidners teologiske forståelse. I deres oversættelse kan man se deres teologi helt ned i små detaljer. I 5,10 er den danske oversættelse fra 92 og new world translation enige, men adskiller sig dog på et punkt “og gjorde dem til et kongeligt folk og til præster for vor Gud, og de skal være konger på jorden” “gjort dem til et kongerige og til præster for vores Gud, og de skal herske som konger over jorden” Skal kongerne være på jorden eller over jorden? Bag ved denne lille detalje ligger teokratiforståelsen. For hvis der skal være nogle, der hersker over andre, så giver “over jorden” mening; Hvis ikke det er tilfældet, så giver “på jorden” bedre mening. I et selvstændigt indlæg tager jeg fat på den problemstilling.     Link om bibeloversættelsen New World Translation Der findes flere forskellige analyser af New World Translation. http://www.bible-researcher.com/new-world.html http://www.ukapologetics.net/newworld.html   Noter[+] Noter ↑1 Se kommentaren til Rom 13:1 i Studiebibelens noter fra 2020

Læs mere »
konge

Jesus er konge – Salme 110

Hvornår, og hvordan blev Jesus konge? I mødet med Jehovas vidner er det et væsentligt spørgsmål. En afgørende tekst til at belyse det er Salme

Læs mere »